Trio Novus

Søndag d. 27. september kl. 16.00 – Harridslev Kirke

Der er de sidste 15-20 år kommet mere fokus på det at skrive salmetekster. Nye salmedigtere giver deres bud på fornyelse af den danske salmeskat. Det har resulteret i flere udgivelser. I kirkerne kan man møde salmebogen 100 salmer og i løbet af 2026 også salmebogen 151 salmer. Trio Novus har sat sig for at udbrede kendskabet til disse nye salmer og deres melodier.

Trio Novus har rod i det randrusianske musikmiljø og opstået omkring Harridslev Kirke, hvor Nikolaj Zethner er kirkesanger og trioens stifter Hanne Lund var organist.

Novus betyder ny eller nyhed på latin, og trioens hjerteblod er netop de nyeste danske salmer og sange. 

I dag består trioen af pianist Kasper Schou, som er uddannet i Ensembleledelse fra Det Jyske Musikkonservatoriums afdeling i Aalborg. Han er pianist i festbandet PLAYLISTDK sammen med Thomas Ingemann, trioens trompetist. De to musikere akkompagnerer salmerne og lægger improvisationer ind over. Salmerne synges af Nikolaj Zethner, der er uddannet sanger fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium i København og kirkesanger i Harridslev, Støvring og Albæk kirker. 

Der vil til koncerten være fokus på de nye salmer, men også på sange fra den nyeste udgave af Højskolesangbogen.

Medvirkende
Thomas Ingemann, trompet
Nikolaj Zethner, sang
Kasper Schou,orgel og klaver