Henrik Brendstrup

Søndag d. 27. september kl. 16.00 – langå kirke

Solokoncert med cellist og professor Henrik Brendstrup

Celloen passer godt til efterårets dybe farver og den passer fornemt ind i kirkerummet med sin varme og indtrængende tone. Instrumentet er født til højtid.

Henrik Brendstrup tager sit udgangspunkt i J. S. Bachs musik for celloen; Bach er kilden, man øser af – også i cello-verdenen. Udover musik af Bachs hånd, spiller Brendstrup også værker af moderne komponister. Således vil vi høre musik af Erik Ørum von Spreckelsen, der egentlig er jazzmusiker og selvlært pianist og komponist. Han har skrevet nogle meget smukke, næsten romantiske parafraser over Bachs musik, hvad publikum får at høre. Erik Ørum er, hvad vi kan kalde en moderne klassiker.
Det samme kan siges om den for nylig afdøde kvindelige, russiske komponist Sofia Gubaidulina, der har skrevet en række præludier for solocello, som vi får at høre. Hun skriver ud af en dyb religiøs følelse, er flere steder direkte i sin musik bundet til trosbekendelsen. Hun har også skrevet store orkesterværker, to symfonier og en violinkoncert, som hun har tilegnet Anne-Sophie Mutter. Henrik Brendstrup har således sammensat et program, der hviler på det bachske grundlag, men som samtidig inddrager den nye musik som en videreførelse af og videreudvikling af Bachs musik.

Henrik Brendstrup er til daglig professor ved Det Jyske Musikkonservatorium. Han spiller i det fremtrædende Chamber Orchestra of Europe, og han deltager flittigt både som solist og som kammermusiker overalt i Europa, og herhjemme har han præget den danske kammermusikscene gennem mange år. Ved siden af sin udøvende, kunstneriske virksomhed, prioriterer Brendstrup sit pædagogiske virke ved ikke mindst Det Jyske Musikkonservatorium.

Der er fri entre til koncerten i Langå Kirke.

Mere musik!

Her kan du orientere dig om kirkemusikfestivalens øvrige arrangementer.