Gospelworkshop

lørdag d. 3. oktober kl. 10.00 – sct. clemens kirke

Har du lyst til at prøve kræfter med gospelsang, så har du chancen lørdag d. 3. oktober, hvor Sct. Clemens Kirke slår dørene op til en glad og medrivende gospelworkshop. Workshoppen ledes af Lene Johnsen Søndergaard-Jensen, der er en erfaren korleder af blandt andet Riverside Gospelchoir og Growing Gospel, og har været i gospelfeltet i mere end 25 år, og har en smittende og medrivende energi.
Lene har den dygtige gospelpianist Peter Houe Sørensen med på tangenter hele dagen.

Workshoppen er for alle, som har lyst til at synge, uanset om man har sunget før eller ej. Det vigtige er fællesskabet og glæden ved at synge sammen. Lene Johnsen fortæller: ”Vi vil arbejde med både nyere samt ældre gospel – både det funky og det, der swinger. Uanset om du er brummer, sopran eller tenor garanterer jeg bevægelse, sprudlende sang og trivelige toner. Både børn og voksne er velkomne til at deltage; der kræves ingen forudgående nodekendskab.

Vi starter kl. 10 og synger og arbejder hele dagen. Husk madpakken til frokostpausen.

Kl. 16 slutter vi af med en lille arbejdskoncert i kirken, hvor alle er velkomne til at komme og høre.  

Tilmelding for sangere til workshoppen er nødvendig senest d. 29. september.

Yderligere  oplysninger: Organist Miki Hildebrandt, på mail: miki_hildebrandt@hotmail.dk eller tlf.: 60204428. 

Mere musik!

Her kan du orientere dig om kirkemusikfestivalens øvrige arrangementer.