Vox Nordic
Søndag d. 29. september kl. 19.30 – Sct. Peders Kirke
Vox Nordic er et professionelt vokalensemble bestående af 9 sangere. Ensemblet blev stiftet i Aalborg forår 2020 af Solveig B. Særkjær Skovgård og de lokale sangere med det mål at skabe et professionelt nordjysk ensemble, som kan udbrede kormusik på højeste niveau til landsdelen og derudover repræsentere Aalborg ved koncerter og rejser til andre egne i landet og udenlands.
Repertoiret tog i starten udgangspunkt i nordisk, irsk og skotsk kirkelig og verdslig kompositionsmusik og folketoner – en del af nulevende komponister, herunder også ensemblets egne medlemmer – men spænder nu over et større repertoire fra gammel til ny musik indenfor den klassiske genre, samt større værker som Händels Messias og operakoncerter.
Sangerne:
Marianne Mailund Heuer – Diana Haugland Jensen – Julie Veronica Vinkel
Marie Keller Jönsson – Gertrud Lei
Jens Olav Heckmann – Morten Andersen Krogh
Thomas Rewes – Søren Ohlsen
Programmet ved denne koncert tager afsæt i Maria-musik, som udfolder en musikhistorisk gennemrejse, da det spænder fra gregoriansk sang, tidlig musik af Byrd og Hassler, over romantikken med Brahms, Lange-Müller til nyere af musik fra de nordiske lande af f.eks. Kim André Arnesen, Per Nørgård, Bára Grimsdóttir og Anders Öhrwall.
Billeder fra koncerten
Mere musik!
Her kan du orientere dig om kirkemusikfestivalens øvrige arrangementer.